Vedtægter for Kvindeklubben i Skjoldhøj

Vedtægter

§1 Foreningens Navn:

Foreningens navn er Kvindeklubben Skjoldhøj

Foreningen har hjemsted i Aarhus Kommune

§2 Foreningens formål:

Foreningens formål er socialt samvær, hygge og udflugter.

§3 Foreningens drift:

Foreningens drift finansieres ved kontingentbetaling og egenbetaling.

§4 Medlemmer:

Alle kvinder.

§5 Kontingent:

Kontingent for medlemmerne fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentet kan kun ændres ved 2/3-flertal af de fremmødte på generalforsamlingen.

§6 Foreningens ledelse:

Foreningens øverste ledelse er generalforsamlingen.

§7 Generalforsamling:

Der holdes ordinær generalforsamling mindst en gang om året inden udgangen af marts måned.

Det er den til enhver tid valgte formand, der er ansvarlig for indkaldelse til generalforsamling.

Generalforsamlingen skal varsles 3 uger før pr. mail, og skriftlige forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før.

Der kan afholdes skriftlig afstemning, hvis et flertal af de fremmødte ønsker det. Hvis dette er tilfældet, vælges der to stemmetællere.

§8 Dagsorden på generalforsamlingen:

Generalforsamlingen skal mindst følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af referent.
  3. Bestyrelsens beretning.
  4. Fremlæggelse af foreningens regnskab.
  5. Indkomne forslag.
  6. Fastsættelse af kontingent for medlemmerne.
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleant til bestyrelsen.
    Der vælges 5 bestyrelsesmedlemmer og suppleant/suppleanter.
    Formanden vælges for 2 år i lige år og næstformanden vælges første år for et år, derefter for 2 år i ulige år, øvrige medlemmer vælges for et år ad gangen.
    Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen.
  8. Valg af revisor.
  9. Tid og sted for næste generalforsamling.
  10. Eventuelt.

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen.

§9 Ekstraordinær generalforsamling:

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det, eller hvis 2/3 af de fremmødte på generalforsamlingen ønsker det. Den foreslåede dagsorden vedlægges.

§10 Regnskab:

Regnskabsåret er kalenderåret.

Regnskabet skal foreligge på generalforsamlingen i revideret stand.

Revisoren har ret til uanmeldt kontrol af bilag, kasse- og bankbeholdninger.

Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen.

§11 Tegningsret:

Foreningen tegnes af formanden og kassereren.

§12 Foreningens opløsning:

Foreningen kan kun opløses ved 2/3 flertal blandt de fremmødte på generalforsamlingen, og en ekstraordinær generalforsamling, med kun dette punkt på dagsordenen.

Beslutningen tages med 2/3-flertal af de fremmødte på den ekstraordinære generalforsamling.

Ved en evt. opløsning tilfalder foreningens midler, det sociale arbejde i Skjoldhøj Sogn.